• DK
  • GB
Print sidenPrint sidenFøj til foretrukneFøj til foretrukneSend link til venSend link til ven

Crelido DVE 752

<b>Klik på billedet for at se video</b>
Klik på billedet for at se video
Født i Tyskland 1996
Kåret i Holstein, Hannover, Oldenburg, Dansk, Svensk og Norsk Varmblod
Elitehingst i Dansk Varmblod
Stangmål 172
Farve: Mørkebrun
Crelidos kåringsbeskrivelse i Holstein: ”Overordentlig sympatisk velbygget Calido I ( springindeks 151 ) søn, som tillige har et meget moderne udtryk. Dens udtryksfulde hoved, gode halsform og den sluttede ryg matcher den fremragende overlinje. Det korrekte fundament bekræfter denne type- og eksteriørvurdering. Hingstens bevægelsesforløb kendetegnes ved den rummelige galop og en trav med særdelesgodt sving og bæring.”

Crelidos springteknik og formåen blev ligeledes fastslået, idet han vandt Dansk Ride Forbunds springchampionat for 4-års heste, hvor han bl.a. fik et 10-tal for ridelighed. Som 6-7-års opnåede han placeringer i MB/MA samt blev placeret i sin første S-start. I 2009 kom Crelido stærkt tilbage i sporten med OL-rytteren Stein Endresen, og parret var blandt andet til start i Geneve, Barcelona og Spruce Meadows i Canada.

Tyngdepunktet i Crelidos afstamning er en sammenkobling af 7 x Cottage Son, 4 x Cor de la Bryère og 3 x Ramzes blod. Hingsten selv har ca. 40 % fuldblodsandel, hvilket medvirker til at forklare Crelidos avlssucces. Crelido avler højtstillede afkom med ædelt udtryk, deriblandt adskillige fløj- og ærespræmieføl samt eliteskuedeltagere. Igennem årene har
Crelido været far til såvel bronze-, sølv- som guldmedaljehopper, men også under sadel har hans afkom forstået at gøre positivt opmærksom på sig selv. Her kan nævnes Charmeur, der med Astrid Gemal gentagne gange har vundet Dansk Ride Forbunds championater og repræsenteret Danmark i såvel Verden som til Falsterbo Horse Show, ligesom også Crelido-afkom med succes har startet UVM i springning i Zangersheide. Rent faktisk var hele 6 Crelido-afkom fra hans første årgang med i 6-års springfinalen i Dansk Ride Forbunds championat, og i 2010 er Crelido repræsenteret med 3 afkom i Unghestechampionatet i Herning.

Obligatorisk følbeskrivelse 2002
Passende store, ensartede, passende ædle føl af god til særdeles god type. Overvejende højtstillede.
Godt udtryk. Velansat, velformet hals med god forening. Middellang, skrå skulder. Velmarkeret lang manke. God overlinje. Velformet muskuløst kryds. Lemmerne passende føre, enkelte lidt rette for og vinklede bag. Bevægelsen god til særdeles god i skridt og trav. Særdeles god i galop med god balance. Kan benyttes til et bredt udsnit af hopper, præger sit afkom positivt. 30 føl besigtiget over 2 årgange.

Konstateret fri for OCD.
FAR:
CALIDO I
CANTUS CALETTO I
MONOLINE
BARONESS VII CORIANDER
KOLLET
MOR:
BORIA
RAIMONDO RAIMOND
EIKE
VORIA CANTARES
PALKURA

Bedækningspris:
1. rate: 3.000 kr. + moms
2. rate: 4.000 kr. + moms
Euro: 900